CBB

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

Hold styr på dit forbrug og abonnement på den nye CBB app

Touchlogic har udviklet appen, i samarbejde med Novataris og CBB's eget hold. Appen gør det nemt for kunderne at holde øje med deres forbrug og administrere abonnementet på Mit CBB. 

CBB mobil er et dansk teleselskab, der er kendetegnet ved at levere et højt serviceniveau til deres kunder. CBB’s kunder begyndte i stigende grad at efterspørge en CBB app. Derfor tog CBB kontakt til Touchlogic for at få skabt en app til kunderne, der afspejler CBB mobils fokus på god og enkel service.

 
 
 
 

Overskuelig app med de vigtigste funktioner 

Målet med appen er, at kunderne ikke længere behøver at gå ind på hjemmesiden, når de skal administrere deres mobilabonnement. Med CBB appen har de Mit CBB lige ved hånden.

Appen har et enkelt design, så kunderne let kan finde funktionerne i appen. De kan blandt andet følge deres forbrug, tilkøbe data og udskifte betalingskortet. Hvis kunden har flere abonnementer, kan de alle let administreres via appen. Kunden kan dermed enkelt få et samlet overblik over forbrug, saldo, og hvilke abonnementer de er tilmeldt.

Touchlogic har udviklet Mit CBB app til både iOS og Android, så alle CBB mobils kunder lettere kan bruge Mit CBB. Brugeroplevelsen har været helt fremme i udviklingen af denne app. Vi har integreret gode visuelle virkemidler i appen og gjort hvert enkel side overskuelig. Derfor er der lige præcis de funktioner man skal bruge, når man er på farten med sin smartphone eller tablet. 

 

En app designet til CBB Mobils brand

Appen er designet efter CBB mobil’s look and feel. Udover enkelthed i appens opbygning, skulle CBB’s farver og ikoner integreres i appen. Den stærke gule farve bruges på flere elementer. Blandt andet CBB’s gule taleboble, der bruges som loading-symbol. Der er også udviklet notifikationer til appen, der ligner dem, man finder på CBB.dk.
Som noget nyt har vi i denne app udviklet en sticker pack extension [Link til bloggen], som tager de plyssede CBB-dyr over i messenger-appen. Det er med til at gøre CBB endnu mere synlig på kundernes smartphones. 

 

Funktioner i Appen

  • Overblik over saldo 
  • Forbrugsoptankning  
  • Til- og framelding af servicer
  • Oversigt over abonnementer 
  • Notifikationer i appen
  • Oplysninger om telefonen: Simkort, PIN- og PUK-koder
  • Sticker pack tilgængelig i messenger-appen