Touchlogic bliver til Boozt Innovation Lab

 
Touchlogic->Boozt.png


Touchlogic er blevet solgt til Boozt.com, og bliver fra oktober til Boozt Innovation Lab. 🥂🇩🇰🇸🇪

Det betyder at alle i Touchlogic bliver ansat i en multinational virksomhed, hvor vi kommer til at fortsætte med at lave apps og spændende projekter med fremadstormende teknologier.

Det betyder også at vi lukker som konsulenthus, og i den forbindelse har opsagt alle kundeaftaler. (Alle nuværende kunder er blevet informeret)

Vi er stolte over de mange spændende app projekter vi igennem tiden har udviklet i samarbejde med vores kunder, og det helt klart vemodigt at sige farvel til de mange kunder og apps, som stadig har en masse spændende features i pipeline.

Vi følger dog alle igangværende app projekter pænt til dørs, og gør vores bedste for at hjælpe alle kunder som har ytret ønske om det, videre i kyndige hænder.

Hvad de fleste folk nok ikke ved om Boozt.com, er at de er en virksomhed med en meget stærk og ambitiøs teknisk platform, hvor de blandt andet har et stort set fuldt ud automatiseret robotdrevet varehus, og en IT platform de har opbygget fra bunden. 

Vi ser Touchlogic og Boozt som et perfekt match da Boozt er en meget ambitiøs virksomhed, hvor teknologisk innovative løsninger allerede i dag er i førersædet og med et startup mindset om at få løsningerne ud til kunderne så hurtigt som muligt.

Vi håber at I alle vil købe jeres tøj gennem Boozt appsne fremadrettet! Vi vil i hvert fald gøre vores bedste for at det bliver den mest belejlige måde at shoppe på. :)

See you all in the future! 
-Touchlogic