Android app udvikler job København

Android app udvikler job hos Touchlogic

Som Android app udvikler hos Touchlogic kommer du til at arbejde med de nyeste teknologier, og værktøjer indenfor feltet. Vi har opgaver i alle størrelser, og der vil være rig mulighed for at sætte sit fingeraftryk på både helt nye projekter, samt at prøve kræfter med store projekter hvor din kode vil blive en del af mange menneskers dagligdag.

Touchlogic er stiftet af softwareudviklere og har derfor også ekstra meget fokus på, at have et inspirerende og motiverende miljø for programmører. Vi har hackdage, streaming fra Google events, mulighed for at tage på konferencer, fredagsbar med gaming og andre tilbud.


Kvalifikationer

  • Du har en kandidat eller tilsvarende indenfor softwareudvikling. Eller du har en bachelor og mindst 2 års erhvervserfaring.
  • Du kan formulere dig flydende på dansk og engelsk i tale og på skrift.
  • Er fuldt fortrolig med udvikling i Java.
  • Erhvervserfaring indenfor Android udvikling er en fordel.
  • Og du rynker ikke på næsen af at gaming og tv serier er populære emner omkring frokostbordet.

Touchlogic tilbyder

  • Et hyggeligt kontormiljø på indre Nørrebro.
  • Et lille firma hvor alle (inklusiv stifterne) er softwareudviklere.
  • Den nyeste hardware og software så din arbejdsdag bliver så effektiv som muligt.
  • Hackatons samt andre fede og inspirerende events.
  • Relevante kurser og konferencer.
  • En konkurrencedygtig løn!

Ansøg idag

Send en email med en ansøgning og CV til:

Ring på T: +45 3151 3113 hvis du har nogle spørgsmål.